Nations League

Jon Dahl kan ikke få fat i svensk stjerne: Mærkeligt

Jon Dahl Tomasson bliver ignoreret af en af sine svenske stjerner.

Jon Dahl Tomasson på et pressemøde for Sverige.
Foto: Christine Olsson/TT/Ritzau Scanpix

Ikke alt er sus og dus på den anden af Øresund.

Det er til trods for, at svenskerne topper sin Nations League-gruppe.

Der er nemlig ugler i mosen med en af landets helt store internationale profiler i Anthony Elanga, som ignorerer sin danske træner.

Det er angiveligt også derfor, han ikke er med i den svenske landsholdstrup, hvilket Jon Dahl Tomasson blev forholdt på et pressemøde mandag.

– Nej, han har ikke ringet til mig. Ikke endnu. Jeg prøvede at ringe til ham, men vi har ikke kunne få fat i hinanden.

Jon Dahl Tomasson på et pressemøde for Sverige.
Foto: Christine Olsson/TT/Ritzau Scanpix

– Men jeg er sikker på, at vi nok skal snakke inden næste samling. Der er lang tid til.

– Det er lidt mærkeligt, men det er ikke noget, vi kan lave om på. Han har måske travlt, men jeg ved det ikke. Jeg kan kun forsøge at ringe ham op, fortalte Jon Dahl Tomasson ifølge Aftonbladet.

Det store palaver bunder efter sigende i, at den tidligere Manchester United-spiller ikke dukkede op til det svenske landsholds sidste måltid ved den seneste landsholdssamling, da han var svært utilfreds med sin spilletid – han fik nemlig ikke ét eneste minuts spilletid ved den seneste samling.

Som en konsekvens deraf har Jon Dahl Thomasson angiveligt valgt at vrage ham til denne landsholdssamling.

Anthony Elanga har været fast mand for Nottingham Forest, som har været en af sæsonens helt store overraskelser i Premier League, hvor klubben i skrivende stund indtage femtepladsen.

Her har den lynhurtige svensker bidraget med to assists.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P