Inter vil belønne tidligere AGF’er: Bobler til landsholdet
I Inter er man meget begejstrede over Yann Bisseck.
Yann Bisseck har været en bragende succes i Inter.
I hvert fald er de italienske mestre meget tilfredse med den 1,96 centimeter høje stopper.
Således mener en tysk journalist at vide, at I Nerazzurri vil belønne Bisseck med en ny kontrakt, selvom der er flere år tilbage af den nuværende aftale.
Ifølge Florian Plettenberg er Yann Bisseck nemlig på tærsklen til at skrive under på en ny kontrakt med Inter, som i så fald vil løbe frem til 2029 – et år mere end den nuværende.
Ligeledes erfarer journalisten, at den tyske landstræner, Julian Nagelsmann, holder vågent øje med den tidligere AGF’er, som efter sigende bobler til det tyske A-landshold.
Den nu 23-årige midtstopper kom til AGF tilbage i 2021 på en lejeaftale fra FC Köln, før De Hviie købte ham fri året efter.
I Aarhus blev det til 68 optrædener, før Inter pungede ud med lige knap 54 millioner danske kroner sidste sommer.
Siden skiftet har Bisseck spillet 31 kampe for den italienske storklub, hvor han har bidraget med to scoringer og to oplæg.