Skuffet Thomas Frank: 99 ud af 100 gange går den ikke ind
Thomas Frank var en slagen mand efter det sene nederlag til Fulham.
Det lugtede af tre point til Brentford.
Fulham-trykket blev dog for meget for danskerklubben.
Harry Wilson blev skiftet ind og scorede to kasser i tillægstiden, og derfor var det naturligvis også en nedslået Thomas Frank, der talte med Sky Sports efter kampen.
– Det var selvfølgelig hårdt. Det er følesesmæssigt meget svært lige nu. Når man fører i det 92. minut, er det hårdt for os bare at få uafgjort – og så ender vi med at tabe.
– På dagen var Fulham bedre, men vi viste en masse modstandskraft og godt forsvar. Jeg troede, det kunne gives os sejren, men så kom der et utroligt skud fra Wilson, som 99 ud af 100 gange ikke går ind.
– Vi kunne have vundet, og i sidste ende tabte vi. Det var brutalt, lød det fra Thomas Frank efter kampen til Sky Sports.
Med nederlaget indtager Brentford fortsat 12. pladsen i Premier League lige foran Manchester United.
Du kan se Harry Wilsons vilde mål lige her:
Fulham leverer vildt comeback mod Brentford og Frank