Guardiola: Vidste vi ikke kunne matche dem
Pep Guardiola har sat ord på Citys nederlag til Bournemouth.
Det første sæsonnederlag.
Ti kampe skulle der gå, før det indtraf for Pep Guardiola og Manchester City.
Bournemouth tog nemlig alle tre point, da de forsvarende mestre kom på besøg, og det var til stor frustration for City-manageren.
Han lagde sig dog fladt ned efter kampen.
– Vi vidste, at vi ikke kunne matche deres intensitet. Det er noget, vi har talt om. Det var en åben kamp, og vi havde vores chancer, men i sidste ende må vi bare lykønske Bournemouth med sejren.
– 50/50-boldene på midtbanen, duellerne.. de spiller den slags spil. De er så aggressive. De havde seks-syv dage til at forberede sig.
Pep Guardiola havde tidligere på ugen været ude og beklage sig over, hvor mange skader Manchester City har på grund af det tætte kampprogram.
– Det er, hvad det er. Vi har et par spillere, der har spillet mange minutter, og spillere der ikke har spillet så mange, fortæller City-manageren ifølge BBC.
Med nederlaget overtager Liverpool førstepladsen i Premier League.