3F Superligaen

Brøndby lancerer speciel trøje til FCM-brag: Stop volden!

En række aktører er gået sammen om et bestemt initiativ til aftenens opgør mellem Brøndby IF og FC Midtjylland.

3F Superliga-kampen mellem Brøndby IF og FC København på Brøndby Stadion, søndag den 27. oktober 2024.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– Ingen over klubben – Stop Volden!

Sådan lyder budskabet på Brøndby-spillernes trøjer til aftenens opgør.

Det er et fælles samarbejde ellem Brøndby IF, Danske Spil og Oddset, Fanafdelingen og Brøndby Support, som er gået sammen om at sende et klart signal om.
Det er et initiativ, som administrerende direktør, Ole Palmå sætter ord på.

– Vold vil aldrig blive accepteret i Brøndby IF, og vi vil gøre alt, hvad der skal til, for at skabe en tryg og positiv oplevelse for alle vores fans.

– Når vi sammen med vores hovedpartner Danske Spil, Fanafdelingen og Brøndby Support bærer budskabet ‘Stop Volden’ på trøjerne i aften, så viser vi styrken i at stå samlet. Fodbold skal samle folk, ikke splitte os, og det kræver en fælles indsats fra os alle, fortæller Palmå til klubbens hjemmeside.

Fanscenen i Brøndby støtter også budskabet, hvor Fanafdelingens formand, Lars B. Petersen, ser det som en stærk markering af samarbejdet.

– Vi har været vidne til en helt uacceptabel adfærd, der er utrolig skadelig for klubben, vores fanmiljø og vores omdømme. Der er ingen nemme løsninger, men i det tætte samarbejde mellem flere vigtige interessenter vil vi komme et bedre sted hen.

– Dagens spillertrøje er en vigtig markering af arbejdet, der ligger foran os, siger han.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P