LaLiga

Medie: Barca-brag kan rykkes til USA

Ifølge Daily Mail, arbejder man lige nu på at rykke en LaLiga-kamp til USA.

FC Barcelonas spillere jubler efter en scoring.
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

En historisk kamp er under opsejling.

Det mener Daily Mail i hvert fald at have kendskab til.

Mediet skriver således, at LaLiga arbejder på at afvikle turneringens første kamp nogensinde på amerikansk grund.

Der er tale om en kamp mellem FC Barcelona og Atletico Madrid, som lige nu er programsat til at blive spillet den 22. december på den catalanske storklubs midlertidig hjemmebane.

LaLiga og begge klubber arbejder dog på at få den rykket til Miami på Hard Rock Stadium.

Samtidig beretter mediet, at kilder i USA har fortalt, at man håber på at skiftet bliver godkendt.

Barcelona mødte sidste sommer Real Madrid i en testkamp i New Jersey foran 82.500 tilskuere.

Ender kampen den 22. december med at blive rykket til den anden side af Atlanten, vil det dog være den første officielle LaLiga-kamp til at blive spillet i USA.

Man mangler fortsat at få den endelige godkendelse i Spanien, UEFA og FIFA, før det kan blive ført ud i livet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P