Spansk julegave til USA?: LaLiga på vej over atlanten
Meget tyder på, at der snart skal spilles spansk fodbold udenfor det europæiske kontinent.
Soccer eller football?
Der er en evig diskussion om betegnelsen blandt engelsksprogede fodboldelskere.
Det europæiske begreb har tit stået stærkere, men nu lader det til, at de amerikanske fans kan se frem til at se fodbold fra en af verdens øverste fodboldhylder.
Ifølge Daily Mail mangler der nemlig ikke særlig meget, før LaLiga river teltpælene op og flytter kampe til USA.
Allerede den 22. december ligger der en kamp mellem Barcelona og Atletico Madrid, som er planlagt til at skulle spilles på Barcelonas midlertidige hjemmebane på Lluis Companys Olympic Stadium.
Det er dog ikke sikkert, at den vil blive spillet der, da begge klubber sammen med ligaen arbejder på at få flyttet kampen til Nordamerika, nærmere bestemt Hard Rock Stadium i Miami.
Skulle det komme så langt, er det også noget, der vækker glæde i USA skriver Daily Mail.
LaLiga præsidenten Javier Tebas har længe ytret ønske om, at der skulle spilles spansk fodbold på den anden side af Atlanterhavet af respekt for de amerikanske fodboldfans. Det er nu kun FIFA, UEFA og det spanske fodboldforbund, der skal godkende det hele, inden drømmen kan gå i opfyldelse.