Trods Barca-henvendelse: Vil blive her for evigt Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix
LaLiga

Trods Barca-henvendelse: Vil blive her for evigt

Espanyol-spilleren afslører, at selveste Barcelona var efter ham, men at han aldrig overvejede det.

Omar El Hilali i duel med Kylian Mbappe.
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Han er blot 21 år, men har allerede fremtiden på plads.

I hvert fald vil Omar El Hilali gøre alt for at blive i Catalonien hos Espanyol.

Faktisk så meget, at hvis det stod til ham, så ville han forblive Espanyol-spiller for evigt - og ikke engang Barcelona kan lokke ham derfra.

- Hvis Espanyol tilbød mig en kontrakt på livstid, så ville jeg blive her forevigt, siger han til Cadena SER.

Heller ikke selveste FC Barcelona kan få Marokkaneren til at køre en anden vej til træning.

- Jeg har sagt nej til Barca. Jeg har været 'parakit' siden jeg var lille. Den her klub har altid fanget min opmærksomhed.

- Jeg havde tilbud fra Barcelona inden jeg kom her og også inden jeg blev ungdomsspiller her, men jeg overvejede det aldrig, siger højrebacken.

Omar El Hilali og resten af Espanyol-mandskabet er tilbage i det fine selskab i den bedste spanske række efter en tur i LaLiga2.

Mest læste

Notifications

Notifikationer