Islandsk stjerne frifundet for seksuelt overgreb
Albert Gudmundsson skriver på sin Instagram-profil, at han er blevet frikendt for et seksuelt overgreb.

I 2023 blev Albert Gudmundsson anklaget for seksuelt overgreb.
Anklagen lød på, at den islandske angriber skulle have begået overgrebet på en klub på Island et år forinden.
Nu har den nyslåede Fiorentina-spiller bekræftet, at han er blevet frifundet.
Det gør han i et opslag på sin Instagram-profil, hvor han skriver:
- Uskyldig! Det er den klare konklusion, som domstolen i Reykjaviv er kommet frem til i dag [torsdag] Selvom jeg hele tiden har været sikker på et positivt udfald, så er jeg nu meget lettet.
- Det har været et hårdt år, og det er ikke nemt at håndtere mentalt, men jeg har lært, at min familie og venner betyder alt for mig.
- Jeg vil gerne melde helt klart ud, at jeg aldrig vil støtte nogen form for vold. Som far til to børn, herunder en lille datter, og med tre yngre søstre, håber jeg inderligt, at denne sag ikke vil forårsage skade på andre kvinder, som er ægte ofre for vold, lyder det fra islændingen.
Du kan se hele Albert Gudmundssons meddelelse lige her:

Fiorentina












