Bundesligaen

Musiala kan score vild lønforhøjelse

Bayern München pønser på at forlænge aftalen med Jamal Musiala, der i så fald kan se frem til en stor lønforhøjelse.

Jamal Musiala dribler med bolden.
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Bayern München har et supertalent på hænderne.

Jamal Musiala har taget kegler, lige siden han blev Bayerns yngste Bundesliga-debutant siden Pierre-Emile Højbjerg.

Det var helt tilbage i 2020, men nu siger kalenderen 2024, og den internationale scene har for alvor stiftet bekendtskab med den driblestærke tysker.

Jamal Musiala dribler med bolden.
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Af den grund har Bayern München også planer om at skrive en lang kontrakt med den nu 21-årige offensivspiller.

Det skriver Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg.

Angiveligt skulle der være tale om en ny aftale, der i så fald vil strække sig indtil enten 2029 eller 2030.

Oveni hatten kan Musiala – hvis han skriver under – se frem til en kæmpe lønforhøjelse.

Efter sigende tjener den tyske landsholdsspiller lige nu mellem otte og ni millioner euro om året, hvilket svarer til et sted mellem 60 og 67 millioner danske kroner.

Ifølge Plettenberg kan den nye årsløn meget vel ende på svimlende 25 millioner euro om året, som svarer til 186 millioner danske kroner.

Derudover forlyder det, at Musiala er meget åben overfor at blive.

Bayern-stjernens nuværende aftale står til at udløbe i sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P