International Fodbold

LIVEBLOG: AV, FCK! Delaney udgår med skade

Få torsdagens væsentligste nyheder om dansk og international fodbold her.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I dag kl. 21:38

Thomas Delaney udgår med skade

I Parken har Thomas Delaney efter 38 minutters spil ladet sig udskifte med det, der ligner en baglårsskade.

Den tilbagevendte FCK’er forsøgte i første omgang at spille videre i Conference League-hjemmekampen mod Jagiellonia, men i sidste ende måtte han lade sig udskifte.


I dag kl. 19:55

Dejligt dansk nyt i United

For første gang siden EM-ottendedelsfinalen mod Tyskland starter danske Rasmus Højlund inde i en fodboldkamp.

Det er dog ikke den eneste gode danske nyhed forud for Manchester Uniteds møde med FC Porto i Europa League:

Godt danskernyt før Uniteds EL-kamp mod Porto

I dag kl. 19:51

Jørgensen starter for Chelsea

Filip Jørgensen får sin bare fjerde start for Chelsea, når London-klubben i aften tager hul på Conference League med en hjemmekamp mod Belgiske Gent.

Den danske U21-landsholdsmålmand spillede også de to kvalifikationskampe mod schweiziske Servette, ligesom han vogtede målet i Chelsea 5-0-sejr over Barrow i Carabao Cuppen sidst i september. Han har endnu sin Premier League-debut til gode.


I dag kl. 17:37

Flere ændringer i FCM-startopstilling

Thomas Thomasberg har foretaget fire udskiftninger i sin startopstilling til Europa League-opgøret mod israelske Maccabi Tel Aviv, der spilles i Serbien klokken 18:45.

Ousmane Diao, Joel Andersson, Denil Castillo og Dario Osorio træder ind, mens Han-beom Lee, Victor Bak, Kristoffer Askildsen og Valdemar Byskov glider ud af startopstilling i forhold til kampen mod Viborg.

FC Midtjyllands startopstilling:

Elias Olafsson
Kevin Mbabu
Ousmane Diao
Mads Bech Sørensen
Joel Andersson
Emiliano Martinez
Denil Castillo
Aral Simsir
Dario Osorio
Franculino
Jan Kuchta


I dag kl. 15.12

Udsolgt i Spanien

DBU oplyser torsdag på Instagram, at det danske udebaneafsnit på Estadio Nueva Condomina er udsolgt.

Dermed er der 1.650 danske fans på plads til Nations League-kampen mellem Spanien og Danmark den 12. oktober.


I dag kl. 14.20

Hjerteproblemer i PSG

PSG bekræfter torsdag, at Ousmane Dembélé lider af angina.

Han meldes dog tilbage i træning allerede fra i morgen fredag.

PSG afslører: Dembélé lider af hjerteproblem

I dag kl. 13.41

Solanke på landsholdet

Ifølge The Athletic bliver Tottenham-angriberen Dominic Solanke udtaget til Englands to kommende Nations League-kampe.

Han har hidtil kun noteret sig for en enkelt A-landskamp tilbage i 2017.


I dag kl. 13.36

Stjerner skal opereres

Både Gleison Bremer og Nicolas Gonzales skal en tur under kniven, efter de pådrog sig skader under Juventus’ sejr over RB Leipzig onsdag aften.

Særligt den ene kan se frem til en lang pause.

Juve-stjerner alvorligt skadet: Begge skal opereres

I dag kl. 12.48

Vallys klar på at forlænge

Nicolai Vallys fortæller til Bold.dk, at han er klar på at forlænge med Brøndby IF. Der er dog ingen dialog på nuværende tidspunkt.

Hans aftale står lige nu til at løbe ud i 2026. Han kom til fra Silkeborg IF i 2022.


I dag kl. 12.40

Jagter milepæl

Nicklas Helenius bruger stjerner som Cristiano Ronaldo og Karim Benzema til at lade sig inspirere i jagten på en flot milepæl

Helenius finder inspiration i Ronaldo og Benzema

I dag kl. 10.46

FCM’ere klar igen

FC Midtjylland har fået Christian Sørensen og Juninho klar til aftenens Europa League-brag i Beograd.

Trupnyt: Flere FCM’ere tilbage i truppen til Europa League

I dag kl. 09.30

Messi og Sviatchenko på tavlen

Lionel Messi og Erik Sviatchenko blev med flotte scoringer heltene for hvert deres hold natten til torsdag dansk tid.

Messi og Sviatchenko blev heltene i MLS

I dag kl. 08.01

Salah er ny CL-konge

Mohamed Salah skrev onsdag aften historie, da han blev den mest scorende afrikaner nogensinde i Champions League.

Salah-scoring sikrer ham plads i historiebøgerne

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P