Premier League

LaLiga-præsident: Manchester City skal straffes

Mandag gik den længeventede retssag mod Manchester City i gang. Det er dog ikke kun i engelsk fodbold, at man følge nøje med i sagen.

Manchester Citys hold af advokater ved den retssag, som begyndte mandag.
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

De famøse 115 anklager fordelt over en periode fra 2009 til 2023.

Det er, hvad Manchester City står overfor, nu hvor retssagen mandag endeligt blev skudt i gang.

Manchester City benægter selvsagt anklagerne og har til retssagen sammensat et hold bestående at store navne i advokatbranchen.

Samtidig hører det med til historien, at en stor del af de 115 anklager omhandlende brug på Premier Leagues finansielle regler er stort set identisk – men er sket mange gange i løbet af de 14 år.

Frafalder én anklage er der dermed stor sandsynlighed for, at en lang række øvrige anklager også falder til jorden.

Retssagen er dog ikke kun interessant i engelsk fodbold. I Spanien sidder LaLiga-præsident Javier Tebas i hvert fald også og følger showet tæt.

Han mener, at det vil skade hele Premier League, hvis Manchester City ikke dømmes skyldig.

– Premier League bør ikke bukke under for presset, vel?

– Manchester City er bare endnu en klub, og når man står i spidsen for et forbund, bliver man nødt til at agere.

– Premier League bør ikke forskelsbehandle alt efter om det er en stor eller en lille klub – eller “vigtige” og “ikke-vigtige” klubber.

– Manchester City er medlem af forbundet og har begået uregelmæssigheder og bør derfor modtage den straf, som klubben fortjener. Hvis ikke, så mister ligaen sin autoritet, siger LaLiga-præsidenten til mediet GIVEMESPORT.

Retssagen forventes at vare ved i omkring 10 uger.

Domafsigelsen forventes at falde i begyndelsen af 2025.

Hvis Manchester City findes skyldig i flere af anklagerne, kan klubben formentlig se frem til at få fratrukket en masse point – eller måske endda at blive bortvist fra Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P