3F Superligaen

Thelander inden AGF-brag: Vi skal gøre ondt på dem

Rasmus Thelander skiftede i løbet af sommerens transfervindue AaB ud med Silkeborg. Søndag kan han få debut for Silkeborg, der møder AGF. Den opgave har han sat nogle ord på overfor campo.

Rasmus Thelander efter Silkeborg IF's træning på Jysk Park.
Foto: Kasper Benthien
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Rasmus Thelander har stadig sin Silkeborg IF-debut til gode.

Den 33-årige forsvarsklippe brød i sommerens transfervindue med AaB, hvorefter han drog sydpå i det jyske landskab og blev præsenteret i Silkeborg.

Søndag er der kamp i toppen af 3F Superligaen, når netop Silkeborg tørner sammen med AGF, og den kamp har Thelander sat nogle ord på overfor campo.

Kan vi regne med en Silkeborg-debut?

– Det håber jeg, det er jo ikke op til mig, men jeg gør, hvad jeg kan for at overbevise træneren på træningsbanen, men det er træneren, der sætter holdet.

Rasmus Thelander efter Silkeborg IF's træning på Jysk Park.
Foto: Kasper Benthien

AGF er et meget fysisk hold, er det en kamp, der passer til dig?

– Ja, det kan man sige. Jeg nyder det fysiske spil, og det ligger godt til mig. Som du selv siger, så er AGF et fysisk ‘powerhold’.

Er det en opgave, I er optimistiske omkring?

– Ja, selvfølgelig, det skal vi være. Vi har fået en rigtig god start på sæsonen, og vi skal gøre ondt på dem med de styrker, vi har. Vi skal undgå, at de får sat deres styrker i spil.

– De spiller med høj energi, højt pres og har et fysisk hold. Vi skal forsøge at få kampen over i nogle andre aspekter af spillet, hvor vi er stærke, afslutter Thelander.

Se hele interviewet med Thelander øverst i artiklen.

Og det er en reel topkamp, der udspiller sig på Ceres Park søndag eftermiddag.

Både Silkeborg og AGF er nemlig kommet flyvende fra start i den nye sæson af Superligaen, hvor AGF hidtil har høstet 16 point og Silkeborg 15.

Dermed er det ligaens foreløbige nummer to og nummer tre, der brager sammen.

Uagtet resultatet på Ceres Park vil FC Midtjylland dog stadig indfinde sig i den absolutte top af tabellen, når denne spillerunde går på hæld. Det sikrede ‘Ulvene’, da de endnu en gang slog F.C. København på MCH Arena lørdag aften.

Kampen mellem AGF og Silkeborg spilles søndag den 15. september klokken 14:00 og kan opleves på TV3 Sport.

AGF-chef ønsker ordning: Kan gøre Mortensen og Badji bedre
FCM vender topbrag på hovedet og slår FCK

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P