Misfornøjet Neestrup: Vi er ikke, hvor vi gerne vil være
Jacob Neestrup var ikke tilfreds efter nederlaget ude mod FC Midtjylland.
Slagne Løver rejser hjem fra MCH Arena.
Lørdag aften kunne Jacob Neestrups tropper nemlig ikke få gjort kål på FC Midtjylland.
Det var til trods for sprudlende spil i første halvleg, hvor F.C. Københavns cheftræner mener, at man burde have lavet flere mål.
– Vi skulle have scoret et mål mere i første halvleg, hvor vi havde flere farlige situationer, hvor arbejdet skal gøres færdigt.
– Vi havde forventet en lige kamp herovre, og det blev det også, men bare på den måde, at vi var bedst før pausen, og de var bedst efter pausen.
– Men i stedet for at tale om, at vi tabte momentum efter pausen, vil jeg hellere fokusere på, at vi skal tage bedre vare på vores gode perioder, og der skulle vi som sagt have scoret et mål mere.
– Men der manglede vi den kvalitet i de afgørende momenter, som jeg ellers synes, vi havde i mange andre faser af spillet, fortæller Jacob Neestrup til FCK’s hjemmeside, før han afsluttede:
– Vi må bare erkende, at vi stadig ikke er, hvor vi gerne vil være i forhold til at have bedre kontrol over kampene, og det er noget af det, vi skal videre på at ændre.
F.C. Københavns næste opgave i 3F Superligaen bliver AaB, som kommer på besøg i Parken den 23. september.
FCM vender topbrag på hovedet og slår FCK