Premier League

Dårligt nyt til Arsenal: Ødegaard ude i flere uger

Arsenal kommer efter alt at dømme til at måtte undvære sin anfører de kommende uger, og det er uvist, om han bliver klar til landskampene for Norge i oktober.

Foto: Ritzau/Scanpix

Den positive nyhed er, at der ikke er noget brud.

Det betyder dog ikke, at den skade, Arsenal-anfører Martin Ødegaard, fik i Norges landskamp mod Østrig mandag, ikke holder ham ude i længere tid.

Mindst tre uger, lyder vurderingen fra den norske landsholdslæg følge VG.

– Sådanne ankelskader tager ofte mindst tre uger. Alt andet end det vil bare være en bonus, og så kan det også tage længere tid, siger den norske landsholdslæge Ola Sand.

Dermed kan Ødegaard formentlig godt allerede nu skyde en hvid pil efter Nordlondon-derbyet mod Tottenham på søndag, Champions League-åbneren mod Atalanta i næste uge samt den potentielle mesterskabsduel mod Manchester City den 22. september.

Det norske landshold ligger lige nu á point med Slovenien i toppen af Nations League B – Gruppe 3, og netop Slovenien møder Ståle Solbakken og kompagni den 10. september.

Sen scoring af Haaland redder Norge og Solbakken

Det kan dog vise sig at blive uden kaptajnen.

– Både Ståle og jeg ved, at den landsholdssamling hænger i en tynd tråd, men vi må vente og se, hvad MRI-scanningen siger, og hvordan han responderer på behandling, lyder det fra Ola Sand.

Martin Ødegaard har startet alle Arsenals tre kampe i Premier League i denne sæson. Med undtagelse af to kampe i november sidste år mod henholdsvis Færøerne og Skotland har han ikke været fraværende fra det norske landshold i 38 kampe i træk.

I alt står 25-årige Ødegaard noteret for 59 a-landskampe for Norge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P