Championship

Officielt: Victor Moses skifter til engelsk klub

Den tidligere Liverpool- og Chelsea-spiller Victor Moses skifter til Championship-klub.

Victor Moses præsenteret i Luton
Foto: Luton Town

Victor Moses har stået uden klub, siden hans aftale i Spartak Moskva udløb tidligere på sommeren. Men nu er der igen en arbejdsgiver til offensivspilleren.

Tirsdag formiddag er den 33-årige nigerianske kantspiller præsenteret i Luton Town i den næstbedste engelske række.

Luton Town oplyser ikke, hvor lang en aftale man har indgået med Moses, men tilgangen glæder manager Rob Edwards.

– Victor er en, vi har talt med i et stykke tid. Han trænede med os i sidste uge og spillede 60 minutter i en kamp bag lukkede døre, og vi tog en beslutning, fordi vi tror, ​​han er i stand til at komme ind og hjælpe os, udtaler den engelske manager.

Victor Moses fik sit gennembrud i Wigan, inden Chelsea slog kløerne i ham i 2012. Siden blev han udlejet til en række engelske klubber, blandt andet Liverpool, West Ham og Stoke.

Victor Moses præsenteret i Luton
Foto: Luton Town

Han blev købt af Spartak Moskva i 2021, men er nu i Luton trods tilbud fra europæiske adresser.

– Jeg havde et par tilbud fra Europa, men jeg sagde til min agent, at jeg havde besluttet mig for at blive her, og her er vi.

– Jeg er meget glad og beæret over at være i denne klub, og jeg kan bare ikke vente med at komme i gang, slutter Moses.

Luton Town rykkede i sidste sæson ud af Premier League og har fået en rædderlig start på sæsonen. Klubben ligger aktuelt næstsidst i Championship.

Luton låner talent hos Bo Henriksen & co.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P