
Hovedpine for ‘PC’ og Wolfsburg: Stjerne skadet
Wolfsburg ser ud til at skulle undvære en af klubbens helt store profiler, som er blevet skadet – nu har klubben givet en opdatering om skadens omfang.

Kolonien af tidligere FCK’ere i Wolfsburg må undvære en af klubbens helt store stjerner.
Under Bundesliga-kampen mod oprykkerne fra Holstein Kiel måtte kroatiske Lovro Majer forlade banen med en skade.
Nu har klubben opdateret situationen.

Foto: Carmen Jaspersen/Reuters/Ritzau Scanpix
Det drejer sig om en ledbåndsskade i højre ankel, som gør, at Wolfsburg stirrer ind i en periode uden kroaten.
Ligeledes lyder det, at Lovro Majer er taget med det kroatiske landshold for at modtage behandling i løbet af landsholdspausen.
Wolfsburg oplyser ikke noget om nogen konkret tidshorisont.
Da transfervinduet er smækket i i Tyskland kommer Bundesliga-klubbens nye sportsdirektør, Peter ‘PC’ Christiansen’ ikke til at hente nyt personale ind.
Den 26-årige kroatiske landsholdsspiller står hidtil noteret for to optrædener i denne sæson, hvor det er blevet til to scoringer.