Major League Soccer

Messi-løse Inter Miami vandt topbrag efter Suarez-lyn

Inter Miami tog natten til søndag i mod Cincinatti i den østlige del af MLS, og selvom klubben fortsat må undvære sin ubestridt største stjerne, lykkedes det alligevel David Beckhams klub at tage de tre point takket være to lynhurtige Suarez-scoringer.

Foto: Sam Navarro/Reuters/Ritzau Scanpix

28 sekunder.

Så lang – eller kort – tid skulle der gå, før Luis Suarez bragte Inter Miami foran i nattens MLS-kamp mod Cincinatti.

Kampen var en topkamp, hvor Cincinatti kunne indhente en del af Inter Miamis fem points forspring i den østlige konference i MLS, men i stedet udbyggede Inter Miami forspringet til otte point.

Og allerede fem minutter senere var kampen så godt som afgjort – selvom man aldrig skal sige aldrig.

Ihvertfald var Suarez igen på pletten efter 1-2-pingpong med Matias Rojas, som endte med at Suarez sikkert sparkede bolden i nettet.

Havde publikum derfra håbet på endnu flere scoringer, blev de dog slemt skuffede. Der kom nemlig ikke flere.

Messi og Mascherano raser: Umuligt! – Største cirkus

Der var imidlertid chancer til flere mål og især efter en halv times spil burde Cincinatti have reduceret, men ellers udeblev de helt store chancer i første halvleg, og da Cincinattis Tomas Avilas efter 42 minutter trak sit andet gule kort, blev det op ad bakke for udeholdet.

Cincinatti gav det dog et skud, hvor de også kom frem til nogle muligheder i anden halvleg, mens Inter Miami ikke kom frem til meget, og flere scoringer i opgøret blev det som bekendt ikke til.

Se mål og højdepunkter fra kampen herunder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P