Bellingham bøjer sig i støvet: Gør hvad end han vil
Jude Bellingham har intet problem med at rette ind. Det fortæller han efter Real Madrids triumf i UEFA Super Cup onsdag aften.
Jude Bellingham var omdrejningspunktet det meste af den forgangne sæson.
Men nu er der en ny stjerne i byen, og han hedder Kylian Mbappé.
Real Madrid spiller dermed for første gang i et år med én decideret ni’er, og spørgsmålet har lydt, hvor der så er plads til Bellingham.
Men det er intet problem, siger englænderen, der har fuld tiltro til sin træner, Carlo Ancelotti.
– Jeg vil gøre, hvad end Ancelotti vil have. Jeg vil spillere hvor som helst – intet problem, lyder det fra Jude Bellingham efter Real Madrids UEFA Super Cup-triumf onsdag aften ifølge Fabrizio Romano.
Bellingham har også kun roser til sin nye holdkammerat, efter Mbappé fik scoret i sin debut i sejren over Atalanta.
– Det var skæbnebestemt, at Kylian skulle score her til aften. Han er en fantastisk spiller, og han arbejder hårdt for holdet, siger Bellingham.
Lamine Yamals far stukket ned på parkeringspladsBellingham, Mbappé og kompagni tager hul på LaLiga-sæsonen søndag, hvor første modstander er Mallorca.
Den kamp kan du se fra klokken 21:30 på TV 2 Sport X og TV 2 Sport.