Brasiliansk fodbold

Vanvittig Braithwaite-debut: Scorer selvmål og to basser

Martin Braithwaite blev den ubestridte hovedperson, da danskeren natten til søndag fik sin debut i det brasilianske. Den markerede Braithwaite nemlig først med et selvmål, hvorefter han scorede to kasser.

Foto: Gremio

Martin Braithwaite har fået en vild start i Brasilien.

Natten til søndag fik den 33-årige dansker nemlig sin debut for Gremio, da Cuiaba bød op til dans, og det gik ikke stille for sig.

Til trods for at Braithwaite og kompagni tog føringen efter 24 minutter, lagde den tidligere Barca-angriber sløjt fra start.

Han fik nemlig scoret i den forkerte ende.

Foto: Gremio

Vild Braithwaite-debut

På et hjørnespark var den nytilkomne Gremio-stjerne nemlig rigtig uheldig, da bolden noget tilfældigt ramte ind på kroppen af ham, hvorfor Braithwaite blev noteret for et selvmål.

Det skulle dog blive godt igen.

Cirka 10 minutter efter det uheldige selvmål fik den danske spydspids bragt Gremio tilbage i front efter fornemt forarbejde fra holdkammerat Miguel Monsalve.

Fire minutter i lukketid satte Martin Braithwaite kronen på værket, da danskeren var først over sin egen ripost og scorede til kampens slutresultat 1-3.

Således endte den nu tidligere Espanyol-stjerne med at score både selvmål og to mål i den rigtige ende, da han fik sin Gremio-debut.

Med 1-3-sejren mod Cuiaba indtager Braithwaites nye klub 12. pladsen i den brasilianske Serie A, som allerede er i fuld gang.

Hidtil har klubben nemlig spillet 20 kampe i den indeværende sæson.

Martin Braithwaite startede sin karriere i Esbjergs ungdomsafdeling, hvor han senere cementerede sig som en fremragende angriber.

Således var udlandets interesse vakt, og den interesse agerede franske Toulouse på, da klubben i 2013 lokkede den danske angriber væk fra Blue Water Arena.

Her blev det til fire år, 40 scoringer og 15 oplæg, før turen gik til England.

Her var Middlesbrough nemlig parate til at hente danskeren, men situationen ændrede sig, da Braithwaite ankom.

Efter et halvt år blev danskeren udlejet til Bordeaux, hvorefter han vendte hjem til Middlesbrough, før han et halvt år senere igen blev udlejet CD Leganés, som også endte med at købe danskeren i 2019.

Efter et halvt år i spansk fodbold havde FC Barcelona set nok, da storklubben valgte at gøre Martin Braithwaite til sin nye ni’er.

Her blev det til 58 optrædener, 10 scoringer og fem oplæg, før turen gik til en anden Barcelona-klub i Espanyol.

Her rykkede klubben ned i Braithwaites debut-sæson, hvorefter han med en supersæson i Segunda Division bankede klubben tilbage i LaLiga – men han skulle ikke selv med.

Braithwaite smuttede gratis: Nu vil han købe klubben

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P