3F Superligaen

Lang Pereira-karantæne: FCK vidste det godt

Københavnerne har hele tiden været bekendt med den mulige karantæne, som nyindkøbet Gabriel Pereira nu er tildelt. Ifølge Sune Smith-Nielsen har den ikke haft betydning for transferen.

Foto: FC København

FC København risikerer at skulle undvære Gabriel Pereira indtil den 1. oktober.

Den nye brasilianske forsvarsspiller har fået en karantæne på 60 dage for sin indblanding i en kamp i sin tidligere portugisiske klub.

Det er en sag, FCK har været bekendt med under forhandlingerne om Pereira, som blev præsenteret tidligere på ugen.

Det fortæller sportsdirektør i klubben Sune Smith Nielsen.

– Vi var opmærksomme på, at dette scenarie kunne opstå, før aftalen med Gabriel blev indgået.

– Gil Vicente har valgt at appellere dommen, og vi afventer nu derfor beslutningen fra det portugisiske fodboldforbund, siger han til FCK’s hjemmeside.

Selvom der er en overhængende fare for, at Løverne skal undvære deres nye profil, var det ikke noget, som fik klubben til at ryste på hånden.

– Vi har aldrig været i tvivl om Gabriels store kvaliteter. Derfor har det heller ingen indflydelse på vores ønske om at bringe ham til København.

– Det er ærgerligt for Gabriel og for os, at der kan gå lidt længere tid, før han kan komme i spil i Superligaen, siger han.

FCK oplyser i deres pressemeddelelse, at DBU tolker FIFA’s regler således, at karantænen fra Portugal flyver med til Danmark.

Pereiras tidligere klub Gil Vicente har anket dommen, så der er ikke en endelig afgørelse endnu.

Efter tumult i Portugal: FCK-nyindkøb får lang karantæne

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P