3F Superligaen

Brøndby plages af skader: Folk er klar til at springe til

Patrick Pentz synes, der er en god indstilling på Brøndbys mandskab, hvor spillerne er klar til at gøre en indsats, når der er brug for dem.

Foto: REUTERS/Kacper Pempel

Sean Klaiber og Mathias Kvistgaarden er tvivlsomme.

Derudover går der lidt tid, før Nicolai Vallys er fuldstændig klar, mens Jordi Vanlerberghe er ude på ubestemt tid.

Brøndby IF er bestemt ikke heldige med skader for tiden, men østrigske Patrick Pentz ser positivt på situationen.

Ifølge den 27-årige keeper trækker alle Brøndby-spillerne et stor læs i en svær tid.

– Vi har en fantastisk kemi. Alle kæmper for hinanden. Hvis der er nogen, som er ude, er der andre, der er klar til at springe til.

– Jeg har en følelse af, at vi er et godt hold. Og der er folk, som venter på at få deres chance – og de er klar, siger han til Campo og resten af pressen.

Det skadesplagede Brøndby-mandskab møder torsdag aften Legia Warszawa i det første af, hvad der forventes at blive to tætte opgør.

Den samlede vinder går videre til Playoff-runden i Conference League-kvalifikationen.

Pentz ser frem til to hårde kampe.

– Det bliver en slåskamp først og fremmest. Alle internationale kampe er hårde, fordi alle hold vil gå videre til næste runde.

– Polske hold er altid meget fysiske stærke og hårde. Men vi er velforberedte, for Superligaen er også hård med meget kamp i feltet. Så det kommer til at minde om det, siger han.

Patrick Pentz skiftede forud for denne sæson til Brøndby på en permanent aftale. Sidste sæson var han i klubben på en lejeaftale fra tyske Bayer Leverkusen.

Officielt: Vanlerberghe er ude på ubestemt tid

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P