Officielt: Vanlerberghe er ude på ubestemt tid
Brøndby har netop udgivet en opdatering på Jordi Vanlerberghe og Mathias Kvistgaarden, som begge gik ud med skader mod Lyngby. Værst ser det ud for Vanlerberghe.
Brøndby skal undvære Jordi Vanlerberghe i en periode, mens Kvistgaarden er tvivlsom.
Det oplyser Brøndby IF på klubbens hjemmeside onsdag.
Brøndby skriver, at de endnu ikke kender det fulde omfang af Vanlerberghes skade, men belgieren er altså ukampdygtig i en periode.
Mathias Kvistgaarden udgik, ligesom Vanlerberghe, med en skade i kampen mod Lyngby.
Den hurtige angriber er tvivlsom til holdets kommende kampe, og fortsatte tests vil vise, om han bliver klar.
Brøndby skriver derudover, at midtbaneprofilen Nicolai Vallys så småt er ved at være tilbage på træningsbanen, og de forventer, at han træner fuldt med om et par uger.
Derudover forventer klubben, at Sean Klaiber og Marko Divkovic snart er klar. Justin Che har haft et godt genoptræningsforløb efter en alvorlig knæskade. Han træner efter planen med igen til oktober.
Efter polsk fadæse: Det kan vi bruge mod Brøndby