Champions League

Ekspert vurderer: Sådan er de danske chancer i Europa

Mandag blev der trukket lod til playoff-runden i Champions League, Europa League og Conference League. FC Midtjylland, F.C. København, Brøndby IF og Silkeborg IF var med i bowlen, og campo.dk’s ekspert, Rasmus Würtz, ser gode perspektiver for de danske klubbers muligheder for videre avancement.

F.C. København og Brøndby i direkte duel i Superligaen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Én klub med mulighed for deltagelse i Champions League og tre klubber med mulighed for deltagelse i Conference League-ligafasen.

Det er facit for dansk fodbold netop nu, hvor der fortsat mangler to kvalifikationsrunder i hver af turneringerne.

Og campo.dk’s fodboldekspert, Rasmus Würtz, har efter dagens afsluttende kvalifikationslodtrækninger en stærk tro på, at flere af de danske klubber kan sikre sig videre avancement til ligafaserne i de respektive turneringer.

God lodtrækning – FC Midtjylland har alle muligheder

FC Midtjylland kan som det eneste hold sikre sig en billet til det fineste selskab, Champions League.

Første venter to kvalifikationskampe mod Ferencvaros, og går alt vel venter to afgørende playoff-kampe mod enten Slovan Bratislava eller Apoel. Og her tror Rasmus Würtz på danskerne.

– Slovan Bratislava eller Apoel… For mig at se er det en ganske udmærket lodtrækning for FC Midtjylland. Jeg tror på, at ‘Ulvene’ kan spille sig videre mod Ferencvaros i den kommende kval-runde, og jeg synes ikke, der er stor forskel på dem og de to mandskaber, der kan vente i playoff-runden.

– På baggrund af dagens lodtrækning tror jeg på, at FC Midtjylland kan gå hele vejen og nå Champions League-ligafasen, lyder det fra Rasmus Würtz.

FC Midtjylland-spillerne samles i en klynge før kampen fløjtes i gang.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Drømmelodtrækning for Brøndby IF

Selvom FC Midtjyllands lodtrækning i Champions League-kvalifikationen, så bliver det ifølge Rasmus Würtz svært at overgå Brøndby IF‘s lodtrækning.

Formår de blå-gule at sikre sig avancement til playoff-runden, venter enten FK Auda fra Letland eller FC Drita fra Kosovo. Og det er et drømmescenarie, mener Würtz.

– Det er en fantastisk lodtrækning for Brøndby IF. Der er ikke så meget andet at sige til det. De kunne have trukket klubber som IF Elfsborg fra Sverige eller HNK Rijeka fra Kroatien, og selvom de også ville være til at slå, så bliver det ikke meget bedre.

– Den største udfordring for Brøndby burde nu være at spille sig videre fra tredje kvalifikationsrunde, hvor Legia Warszawa venter. Et hold fra Letland eller Kosovo i form af FK Auda eller FC Drita er et drømmescenarie for Brøndby. Jeg tror på, de når ligafasen, lyder det fra Rasmus Würtz

Efter polsk fadæse: Det kan vi bruge mod Brøndby

F.C. København er store favoritter – skal nå ligafasen

Helt skidt ser det heller ikke ud for F.C. København.

Klubben plejer at gøre sig på en højere hylde i europæisk regi, og ser man på modstanderen i tredje kvalifikationsrunde og de potentielle modstandere i playoff-runde i form af Kilmarnock eller Tromsø, så bør københavnerne gå videre.

– F.C. København er havnet i et selskab, hvor klubben ikke selv mener, at man hører til. Og ser man på modstanderne – både i tredje kval-runde, hvor Banik Ostrava venter, men også de potentielle modstandere i playoff-runden, hvor det bliver enten Kilmarnock eller Tromsø – så vil FCK være store favoritter til at gå videre til Conference League-ligafasen, vurderer Rasmus Würtz.

F.C. København og Brøndby i direkte duel i Superligaen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En hårdere én af slagsen – Silkeborg IF får det svært

Anderledes svært ser det ifølge Rasmus Würtz ud for Silkeborg IF.

Klubben fra Søhøjlandet skal – hvis man formår at sejre mod Gent i tredje kvalifikationsrunde – op mod FC Lugano eller Partizan Beograd. Det er ikke umuligt at overkomme, men det bliver svært.

– Silkeborg IF er som udgangspunkt den af de fire danske klubber i de europæiske turneringer, der har fået den hårdeste lodtrækning i dag. Det kan meget vel blive svært for Kent Nielsens tropper at nå ligafasen.

– Gent er en stor mundfuld i tredje kvalifikationsrunde, og et potentielt møde med FC Lugano eller Partizan Beograd vil være på samme niveau i sværhedsgrad. Det bliver svært, men det er ikke umuligt.

Allerede senere tirsdag skal FC Midtjylland spille første opgør i tredje kvalifikationsrunde til Champions League mod Ferencvaros.

Onsdag følger Conference League-kvalifikationsopgøret mellem F.C. København og Benik Ostrava, inden det torsdag gælder opgørene mellem Brøndby IF og Legia Warszawa samt Silkeborg IF og Gent.

Få overblikket over, hvor kampene kan følges i TV og på stream i campo.dk’s TV-guide her.

God dansk uge i Europa: Rykker frem på koefficient-listen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P