Overblik: Disse hold venter for danske klubber i Europa
Fire danske hold kæmper fortsat om en plads i europæiske gruppespil. Få overblikket over de kommende modstandere her.
Hvem skal de danske hold møde i Europa?
FC Midtjylland, Silkeborg, Brøndby IF og F.C. København er alle fortsat med i kampen om europæisk gruppespil til efteråret.
FC Midtjylland jagter Champions League, efter Santa Coloma blev besejret i seneste runde.
Silkeborg er ude af Europa League-kvalifikationen efter samlet nederlag til Molde og træder i stedet ind i kvalifikationen til Conference League.
Her befinder også Brøndby IF og F.C. København sig, efter de to klubber endte med storsejre i deres respektive andenrundekampe.
Nu venter ny og sværere modstand i kampen om europæiske gruppespil og de mange millioner kroner.
Dem skal de danske hold møde
FC Midtjylland – Ferencvaros
Midtjyderne skal møde de ungarske mestre i tredje runde af kvalifikationen til Champions League.
Første kamp:
6. august klokken 19:15 på MCH Arena
Anden kamp:
13. august klokken 20:00 på Groupama Arena
Silkeborg IF – Gent
Holdet fra Søhøjlandet møder sidste års syv’er fra den belgiske liga i kvalifikationen til Conference League.
Første kamp:
8. august på JYSK Park
Anden kamp:
15. august på Ghelamco Arena
Brøndby IF – Legia Warszawa
Vestegnsklubben møder trejdepladsen fra sidste års Ekstraklasa i Polen.
Første kamp:
8. august klokken 19:00 på Brøndby Stadion
Anden kamp:
15. august klokken 18:00 på Stadion Miejski
F.C. København – Banik Ostrava
Hovedstadsklubben tørner sammen med sidste års fjerdeplads i den tjekkiske liga.
Første kamp:
7. august klokken 19:00 i Parken
Anden kamp:
15. august klokken 19:00 på Bazaly