Ligue 1

Underslæb og intime videoer: PSG-boss anklager butleren

Nasser Al-Khelaifis tidligere butler Hicham Karmoussi er anklaget for blandt andet tillidsbrud mod arbejdsgiver. Derudover skulle han angiveligt have optaget intime videoer af PSG-præsidenten og en elskerinde.

Foto: REUTERS/Gonzalo Fuentes

Det er ikke småting, som butleren Hicham Karmoussi bliver tiltalt for.

Han har tidligere været butler for Paris Saint-Germain-præsidenten Nasser al-Khelaïfi, som regnes som den måske mest magtfulde person i international fodbold.

Anklageskriftet byder blandt andet på forhold som tillidsbrud mod den tidligere arbejdsgiver, medvirken til underslæb og fortielse af dette.

Det skriver det franske medie L’Equipe.

Anklagen kommer på bagkant af, at PSG-præsidenten tilbage i maj – ifølge det franske medie – anklagede Karmoussi for at have spioneret på ham med skjult kamera i hjemmet.

Optagelserne skulle blandt andet indeholde optagelser af intime scener mellem Nasser al-Khelaïfi og dennes elskerinde.

Men anklagerne går også den anden vej. Og de er ligeså voldsomme.

Hicham Karmoussi mener, at PSG-præsidenten har bedt ham om at destruere bevismateriale, så det kunne skjules for de franske myndigheder. Det skulle være sket mellem 2016 og 2017.

Men det er noget, som Al-Khelaïfi afviser.

Derudover anklager butleren præsidenten for forsøg på kidnapning. I 2020 skulle PSG-præsidenten have forsøgt at tvinge Karmoussi til Qatar.

Medie: PSG nærmer sig portugisisk kæmpetalent

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P