Championship

Officielt: Sheffield henter Osula-konkurrent

Danske William Osula har fået ny konkurrence i det forreste geled hos Sheffield United, som netop har offentliggjort, at man har hentet Kieffer Moore i Bournemouth.

Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Denne historie udkom først på campo.dk

Den danske U21-landsholdsspiller William Osula har fået en ny konkurrent i Sheffield United.

Premier League-nedrykkerne har nemlig hentet et styks walisisk landsholdsangriber i Bournemouths Kieffer Moore til klubben.

Her har den knap to meter høje angriber skrevet under på en treårig aftale, som løber frem til sommeren 2027.

Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

– Jeg har været stor fan af Kieffers evner i et stykke tid, og vores vedholdenhed og hårde arbejde på denne transfer har betalt sig.

– Der var et stort ønske fra begge parter om at få aftalen på plads, og jeg er glad for, at Kieffer bliver en del af vores projekt fremadrettet, fortæller klubbens manager, Chris Wilder.

I den forgangne sæson blev det blot til otte korte indhop for Bournemouth, før Moore blev udlejet til Ipswich, hvor han var med til at sikre oprykning til Premier League for The Tractor Boys.

Nyerhvervelsen af den store waliser er efter alt at dømme dårligt nyt for William Osula, som har haft svært ved at finde målformen i Premier League.

Dog blev det i den forgangne sæson til tre scoringer i klubbens to FA Cup-kampe mod henholdsvis Gillingham og Brighton.

Den 20-årige dansker har kontrakt med The Blades frem til 2027.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P