3F Superligaen

Officielt: FCK har ny midtstopper på plads

F.C. København oplyser tirsdag aften, at man har hentet Munashe Garananga til klubben.

Munashe Garananga præsenteres i F.C. København
Foto: FCK Media
Denne historie udkom først på campo.dk

Denis Vavro har været til EM, David Khocholava er stoppet og Nicolai Boilesen er langtidsskadet.

Set i lyset af ovenstående må det derfor være en glædelig nyhed for F.C. København og klubbens fans, at den danske hovedstadsklub har købt en ny midtstopper.

Der er her tale om Munashe Garananga, som er blevet hentet i belgiske KV Mechelen.

Munashe Garananga præsenteres i F.C. København
Foto: FCK Media

Den 23-årige midtstopper er blevet udstyret med en aftale af fire års varighed.

Han skifter til FCK efter blot et halvt år i belgisk fodbold. Således blev han hentet til Mechelen i januar 2024 fra FC Sheriff.

– Det er gået meget stærkt for mig de seneste par år, men jeg har hver gang følt mig klar til at tage næste skridt.

– Jeg har ikke været i tvivl om, at dette er en mulighed, jeg skal gribe, og det bliver vildt fedt at skulle i gang i F.C. København. Jeg har ikke kunnet undgå at bemærke klubbens flotte resultater.”

– Jeg glæder mig til at komme ind på holdet og hjælpe med at vinde det danske mesterskab næste sæson,” siger Garananga.

Han får rygnummer 4.

Munashe Garananga har spillet fire landskampe for Zimbabwe, hvor han fik debut i november 2023.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P