Vejle-bombe: Anføreren stopper i klubben
Raúl Albentosas kontrakt udløb med udgangen af juni, og den bliver ikke forlænget, skriver klubben søndag.

Der har været dialog mellem Vejle Boldklub og Raúl Albentosa, men parterne kan ikke blive enige om en kontraktforlængelse.
Det skriver Superliga-klubben på sin hjemmeside søndag eftermiddag.
Spanierens kontrakt med VB udløb den 30. juni.
Klubben fra Nørreskoven er naturligvis kede af at miste en bærende spiller, som også har været anfører i klubben de seneste to sæsoner.
- Raúl var med det samme genstand for den kærlighed, som altid var gengældt mellem ham og klubbens fans.
- Han var altid sidste mand i omklædningsrummet efter kampene, da der skulle tages tid til fansene, ung som gammel, høj som lav, siger Vejle Boldklubs sportschef, Marius Adrian Nicolae.
Den 35-årige forsvarsspiller nåede 79 kampe i den røde trøje. Han skiftede til klubben i 2022.

Vejle Boldklub












