Premier League

Mulig Ramsdale-afløser? Arsenal tager kontakt til keeper

Arsenal er interesseret i at hente Dan Bentley til klubben som back-up til spanske David Raya, skriver engelsk medie.

Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Arsenal er interesserede i at hente Dan Bentley til klubben.

Det skriver det troværdige medie The Athletic søndag aften. Det er journalisten David Ornstein, som skriver, at Arsenal allerede har taget kontakt til Wolverhampton for at udtrykke deres interesse i den 30-årige keeper.

Men, skriver Ornstein, Wolves vil kun være åbne for at sælge, hvis de får et betydeligt tilbud, som giver dem mulighed for at geninvestere.

I Arsenal er det spanske David Raya, som er øverst i keeper hierarkiet, og han har skubbet Aaron Ramsdale tilbage i køen.

Det får flere medier til at spekulere i, at Ramsdale vil søge videre for at få fast førsteholdsfodbold. Og det kan bane vejen tilbage til Arsenal for Dan Bentley.

Englænderen spillede i sine ungdomsår i Arsenal. Det betyder – ifølge David Ornstein – at han går under kategorien for homegrown spillere. Det hjælper i både regnskaber og på truplister til de forskellige turneringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P