Efter et år: Hjulmand ny kaptajn i Sporting
Den danske EM-profil er ny kaptajn i Sporting CP, skriver det portugisiske medie Record. Valget bliver gjort officielt, når Hjulmand vender tilbage fra ferie, lyder det.

Han sparkede sig ind i de danske fodboldhjerter med en flot scoring mod England i EM's gruppespil.
Og nu kan Morten Hjulmand igen fejre en milepæl. Ifølge det portugisiske medie Record bliver han anfører i Sporting CP, som han skiftede til sidste sommer.
Hjulmand bliver ifølge mediet førsteanfører i en gruppe på tre, hvor profilerne Daniel Bragança og Gonçalo Inácio også er med.
Record skriver, at beslutningen bliver officiel, når Morten Hjulmand vender tilbage fra ferie, som bliver forlænget på grund af danskerens optræden ved EM.
Den blonde midtbanespiller spillede 49 kampe for den portugisiske klub i seneste sæson. Han stod bag fire mål og fire oplæg.

Sporting CP
Morten Hjulmand












