
Sturm Graz-direktør: Arsenal-dansker er til salg
Arsenal er åbne for at sælge deres danske angrebstalent, lyder det fra sportsdirektøren i Sturm Graz.

Mika Biereth havde pænt med mål i støvlerne i den seneste sæson.
Danskeren scorede 15 mål og lavede ni oplæg i 37 kampe i forskellige turneringer. Arsenal spilleren var på leje hos først Motherwell og siden østrigske Sturm Graz.
Nu er den 21-årige angriber tilbage i det engelske, men hvis du spørger sportsdirektøren i den østrigske klub, Andreas Schicker, kan det sagtens ændre sig.
Det fortæller han i et interview med mediet Kronen Zeitung.
– Han er i de sidste år af sin kontrakt, så Arsenal er villige til at sælge ham.
– Nu skal vi se, om vi kan finde en løsning med dem, siger sportsdirektøren.
Mika Biereth har været Arsenal-spiller siden 2021. Inden da var han i Fulham.
