Æresdivisionen

Dramatiske timer: Hollandsk klub når aftale før deadline

I sidste uge bekræftede det hollandske fodboldforbund, at de har frataget Vitesse klubbens licens. Men nu er der et twist i sagaen.

Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

Vitesse appellerer afgørelsen fra sidste uge, hvor det hollandske fodboldforbund KNVB fratog klubben sin licens.

Meget sent mandag aften fik klubben et gennembrud, og kan nu appellere forbundets afgørelse, skriver det hollandske medie De Telegraaf. Vitesse har indgået en aftale med investoren Guus Franke om en kapitalindsprøjtning.

Det skete, efter forhandlingerne mellem de to parter egentlig var brudt sammen, og en trist virkelighed nærmede sig for klubben.

Men Guus Franke besluttede sig for at give det et sidste skud.

– Jeg var skuffet helt ind i knoglerne over, at vi ikke kunne finde en løsning. Det blev ved at nage, og fansene blev ved med at kæmpe.

– Så jeg besluttede at tage telefonen op en sidste gang, tage et mere skud mod mål, og så fandt vi en aftale, siger han om de dramatiske timer for den hollandske klub.

Det betyder, at sagen nu går i appelretten. Vitesse vil forsøge at vise, at de har fået styr på økonomien, så de igen kan få deres licens tilbage.

Hvis deres sag bliver afvist, betyder det, at de kan se frem til, at der for en tid ikke kan spilles professionel fodbold i klubben.

Nyheden om Guus Franke og Vitesses kom sent mandag aften, og det fik fans af den hollandske klub i gaderne. Det kan du se nedenfor.

Nu falder hammeren: Hollandsk klub frataget licens

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P