
Dagen efter salg: Villa henter to spillere i Juventus
Aston Villa bekræfter mandag, at de henter to unge spillere i den italienske storklub Juventus. Det sker dagen efter, at Douglas Luiz er røget den anden vej.

Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix
Ikke bare en men to.
Aston Villa bekræfter mandag, at de henter Enzo Barrenechea og Samuel Iling-Junior hos den italienske storklub Juventus.
Det sker dagen efter, at det blev bekræftet, at Premier League-klubben har solgt den brasilianske profil Douglas Luiz til Juve.
For Samuel Iling-Junior er tilværelsen i England ikke helt ny. Han er nemlig englænder og har tidligere spillet på Chelseas akademi.
Den 20-årige midtbanespiller skiftede i 2020 til Juventus.
Enzo Barrenechea er argentiner, og han har også været i Juventus siden 2020.
