Bundesligaen

Stuttgart-stjerne vil blive i klubben efter historisk sæson

VfB Stuttgart kommer fra en historisk sæson i Bundesligaen, og derfor vil klubben naturligt nok gå langt for at holde på deres profiler. Lige nu er klubben i forhandlinger om at købe en af de største offensivstjerner fri af Premier League-klub.

Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix

Deniz Undav vil ikke tilbage til England.

Efter en fremragende sæson med VfB Stuttgart vil den tyske angriber ikke til Brighton, der ellers ejer ham.

Han vil blive i Stuttgart og forsøge at følge op på klubbens historiske andenplads. Det skriver Sky Sports-journalisten Florian Plettenburg.

Plettenburg skriver, at Stuttgart og Undav allerede har de personlige betingelser på plads, hvor Undav får en af de økonomisk største aftaler i klubbens historie.

Brighton og Stuttgart mangler dog stadig at få en aftale på plads om offensivspilleren.

Deniz Undav scorede 18 mål og lavede 10 oplæg i 30 Bundesliga-kampe for Stuttgart i den forgange sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P