Enighed om køb af tidligere OB’er i Premier League
Den tidligere OB-komet Yankuba Minteh ser nu ud til at have fundet sin nye klub i Premier League.
Yankuba Minteh lander snart i en ny Premier League-klub.
Rygterne har længe svirret om den tidligere OB-komets fremtid, men nu ser den ud til at være på plads.
Ifølge The Athletic er Newcastle United nemlig blevet enig med Brighton om en pris for den vævre gambianer.
Og det er ikke småpenge, han koster.
Ifølge mediet kommer handlen til at koste Brighton svimlende 290 millioner kroner.
Det er også gode nyheder for Newcastle, som har problemer med at leve op til Premier Leagues regler om økonomisk bæredygtighed.
Dog mangler Brighton stadig at nå til enighed med Minteh om de personlige vilkår.
Hvis den unge gambianer bliver solgt for den pris, så kommer The Magpies også til at tjene en pæn skilling på ham.
Han blev nemlig hentet for 52 millioner kroner for bare ét enkelt år siden.
En flot fortjeneste set i lyset af, at han aldrig har spillet en kamp for Newcastle.
Den forgangne sæson tilbragte Yankuba Minteh nemlig på lån hos Feyenoord, hvor den 19-årige kantspiller optrådte 37 gange, scorede 11 mål og stod for seks oplæg.