Hollændere mangler licens – økonomien roder
Skidt er i gang med at blive værre for Vitesse, som i denne sæson rykkede ud af den bedste hollandske række.
Det fremlagte økonomiske budget er ikke godkendt.
Derfor kan Æresdivion-nedrykkerne Vitesse miste deres licens som professionel fodboldklub. Det skriver det hollandske fodboldmedie Voetbal International.
Ifølge klubben skyldes den manglende godkendelse nye bump på vejen, som de føler, der er mange af for tiden.
Et af de bump, klubben refererer til, er et forestående salg af klubben. Det lykkes ikke at nå en aftale med amerikaneren Coley Parrey, som var interesseret i at købe klubben.
– Lige indtil i går (mandag, red.) lignede det, at alt var på plads, og så gik det alligevel i vasken. Det er så frustrerende, at vi endnu engang er så afhængige af eksterne faktorer, lyder det fra klubbens direktør Edwin Reijntjes ifølge Voetbal International.
Den hollandske klub overvejer fortsat og arbejder på alle muligheder for en løsning, så de kan få lov at forny deres licens.