3F Superligaen

Medie: AGF nærmer sig ny målmand

AGF åbner nu jagten på en ny målmand, og klubben har angiveligt budt på en keeper, der gør sig i det engelske.

Leopold Wahlstedt i aktion for Blackburn - nu rygtes han til AGF.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han har før været meldt tæt på et skifte til Superligaen – senest i sommeren 2023

Her gik rygterne på, at Brøndby IF var meget tæt på at lande en aftale med den svenske målmand Leopold Wahlstedt, som dog endte med at tage turen til Blackburn i stedet.

Men det var ikke kun Brøndby, der havde interesse for Wahlstedt i sin tid – også AGF forsøgte at få fingrene i den 24-årige svensker.

Og skal man tro Tipsbladets seneste oplysninger, så forsøger AGF sig nu igen.

Ifølge mediets oplysninger har AGF allerede sendt et bud afsted på Leopold Wahlstedt.

Buddet skulle eftersigende lyde på omkring en million euro – svarende til i omegnen af 7,5 millioner danske kroner.

Håbet er, at man kan lokke den svenske keeper til Aarhus, hvor det er planen, at han skal være ny førsteholdsmålmand efter Bailey Peacock-Farrells afgang denne sommer.

Leopold Wahlstedt skiftede som bekendt klub i sommeren 2023. Her gik turen fra norske Odd til The Championship-klubben Blackburn.

Her blev han hurtigt det umiddelbare førstevalg mellem stængerne, men mod slutningen af sæsonen var han igen henvist til bænken.

I alt er det blevet til 25 optrædener for Blackburn for Wahlstedt med fire clean sheets til følge. Kontrakten mellem parterne udløber i sommeren 2026.

Bisseck takker AGF – én gruppe mere end andre

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P