VM 2026

Messi afviser intet: VM 2026 – lad os se

Lionel Messi har tidligere meldt ud, at VM 2022 i Qatar ville blive hans sidste som aktiv for Argentina, men nu trækker den argentinske verdensstjerne i land.

Argentina har valgt at omdøbe landsholdets træningsanlæg til 'Lionel Andrés Messi'.

Lionel Messi har tidligere meldt klart ud ved VM 2022 i Qatar.

Det ville være det sidste verdensmesterskab med den lille argentiners deltagelse – men det betød ikke, at han havde planer om at stoppe på landsholdet med det samme.

Men spørgsmålet er nu, om det i virkeligheden blev Lionel Messis sidste VM-slutrunde med Argentina. Lionel Messi selv afviser ikke, at han måske er med i 2026.

I et længere interview med InfoBae fortæller han, at det ikke kan afvises, at han er med ved VM 2026. Men han kan ikke love noget.

– Det afhænger af, hvordan jeg har det, hvordan min fysik er, og om jeg føler, at jeg stadig har niveauet til at kunne konkurrere og hjælpe mine holdkammerater, svarer Lionel Messi på spørgsmålet om, hvorvidt han vil repræsentere Argentina ved VM 2026.

– Der er stadig lang tid til turneringen, men det går hurtigt. Jeg ved ikke, hvordan det hele ser ud, når turneringen nærmer sig, men hvis jeg føler, at niveauet til at hjælpe mine holdkammerater er der, så afviser jeg det ikke. Lad os se.

Selvom der fortsat er uvished i forhold til Lionel Messis deltagelse ved VM 2026, så er det dog sikkert, at han trækker i den argentinske landsholdstrøje igen inden længe.

Lionel Messi er nemlig med, når Copa America løber af stablen i slutningen af juni måned.

Her er der også tale om et titelforsvar, da Argentina vandt den seneste udgave af turneringen, som løb af stablen i 2021, med en 1-0-sejr over Brasilien i finalen.

Ny analyse: Dansker er den 14. dyreste spiller i verden

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P