EM 2024

Stjerner får kniven af Southgate – se Englands trup

Nu ved Kasper Hjulmand og Danmark, hvem de skal stå overfor, når England venter i EM gruppe C – Gareth Southgate har netop udtaget sin endelige EM-trup.

Gareth Southgate, der kigger på EM-trofæet.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Så er den her. Englands EM-trup er på plads.

Dermed ved den danske landstræner Kasper Hjulmand nu også, hvad der venter Danmark, når England byder op til kamp i EM’s gruppe C.

Torsdag er flere profiler blevet siet fra – heriblandt Harry Maguire, Jack Grealish og James Maddison – som altså ikke skal med til EM 2024 i Tyskland.

Det er dog stadig et stjernespækket England-mandskab, der venter for de danske drenge, når bolden ruller syd for grænsen.

Blandt andet er flittigt scorende spillere som Ollie Watkins, Bukayo Saka, Cole Palmer, Phil Foden, Harry Kane og Jarrod Bowen med – en liste der sagtens kunne gøres meget længere.

Derudover indeholder listen også en række profiler på midtbanen. Her tæller truppen blandt andre Declan Rice, Kobbie Mainoo, Trent Alexander-Arnold og Jude Bellingham.

Med andre ord bliver det en stor opgave, hvis Danmark skal sikre sig sejren – eller endda blot et enkelt point – mod England.

Se samtlige spillere i den engelske trup til EM 2024 nederst i artiklen

Se Englands EM-trup her

Inden Danmark står over for England, venter først et opgør mod Slovenien, som Danmark åbner EM-slutrunden med den 16. juni klokken 18:00. En kamp du kan følge på DR og DRTV.

Herefter venter kampen mod England, som løber af stablen den 20. juni klokken 18:00. Kampen spilles på Deutche Bank Park i Frankfurt, og hvis du ikke tager turen derned, så kan den følges på TV2 og TV PLAY.

Det indledende gruppespil lukkes og slukkes for Danmark med en kamp mod Serbien, som spilles den 25. juni.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P