EM Retro: Velsignet før semifinale – det hjalp sgu ikke
Danmark var første gang med ved en EM-slutrunde helt tilbage i 1964. Her fortæller 84-årige Kjeld Thorst, der var med ved slutrunden i Spanien, om sine oplevelser.
Danmark
EM 2024Det var en anden tid.
Sådan forklarer man ofte, hvordan fænomener, der med nutidens øjne virker helt aparte, kunne forekomme i fortiden.
En anden tid var i hvert fald 1960’erne i dansk fodbold.
Dengang – nærmere bestemt i 1963 – måtte landsholdet lide den tort at blive beskyldt for professionalisme. Årsagen var, at DBU valgte at give landsholdsspillerne en symbolsk belønning for at have kvalificeret Danmark til EM-slutrunden i 1964.
– Vi fik en lille gave fra DBU til vores piger derhjemme. Det var der nogle journalister, der åbenbart syntes, at det var skægt at skrive om. De mente, at det var lige før, at vi kunne betegnes som professionelle, fordi vi fik lidt for det, fortæller Kjeld Thorst til campo.dk.
– Ja, det lyder helt tåbeligt i dag, men sådan var det dengang. Man skulle være amatør, og der var ikke noget med at modtage hverken det ene eller andet, husker Thorst.
Han var med, både da Danmark sikrede sig billetterne til slutrunden, og da EM blevet spillet i Spanien i sommeren 1964.
At Danmark skulle kvalificere sig til slutrunden, lå ellers ikke i kortene. Kravet om amatørisme betød, at en lang række dygtige spillere var diskvalificeret fra at spille på landsholdet. DBU tillod ganske enkelt ikke udlandsprofessionelle at stille op for Danmark. Derfor var navne som Flemming Nielsen, Jørn Sørensen og Harald Nielsen, der var med til at vinde OL-sølv i 1960, ikke i betragtning. De havde nemlig skiftet amatørfodbolden i Danmark ud med betalt fodbold i udlandet.
Tilmed havde EM 1964 – den anden i rækken af slutrunder om europamesterskabet efter premieren fire år tidligere – blot deltagelse af fire hold.
Imidlertid tilsmilede lodtrækningsheldet Danmark. Hele kvalifikationsturneringen havde form af knockout-opgør over to kampe, og der var ikke noget med favorisering af de bedste hold i form af seedning. Første modstander for Danmark var Malta, der blev besejret med samlet 9-1. Dernæst gjaldt det Albanien, der havde nået anden runde, fordi Grækenland, albanernes modstandere i første runde, havde trukket sig.
Et hul i jorden
Idrætsparken, som Danmarks nationalstadion hed dengang, lagde græs til den første kamp – en dansk 4-0-sejr. Dermed var Danmark så godt som sikre på videre avancement forud for returkampen. Men ikke desto mindre var der nerver på hos Kjeld Thorst, der i Tirana spillede sin blot tredje landskamp.
– Før man skal spille sådan nogle kampe, så kører det jo noget rundt i maven. Ja, så skulle jeg jo på potten, og så grinede Ole Sørensen fra KB. ”Det er derinde, Kjeld,” sagde han. Det viste sig så, at det toilet, de havde der, var et hul i jorden. Det var sådan nogle forhold, vi spillede under. Det var en anden verden at komme til, fortæller Kjeld Thorst.
Han er 84 år i dag og selvsagt en af de ældste nulevende tidligere landsholdsspillere. Han var kommet med på landsholdet som resultat af gode præstationer som innerwing hjemme i AaB.
Selvom besøget i Tirana ligger godt 60 år tilbage, husker Thorst det levende.
– Det var en fantastisk oplevelse. Det var første gang, et udenlandsk landshold var i Albanien. Det var en ret speciel oplevelse. Albanien var jo kommunistisk dengang. Et besynderligt besøg, må jeg nok sige. Det var det. Da vi landede dernede, blev vi eskorteret ind til byen. Men alligevel blev bussen standset et par gange på vejen ind, og chaufføren skulle dokumentere, hvem det var, han kørte med, fortæller Kjeld Thorst.
– Selve kampen… jeg ved ikke rigtig. Det var i hvert fald ikke min kamp. Det er helt sikkert. Jeg spillede faktisk ikke særlig godt, så jeg var lige ved at blive sat af efter den kamp der. Men heldigvis fik jeg lov til at fortsætte. Så rejste vi videre til Rumænien (til en OL-kvalifikationskamp, red.). Og der sparkede jeg den ind et par gange.
Kampen i Tirana vandt Albanien med 1-0, men som nævnt havde danskerne vundet det første opgør med 4-0, og dermed var Danmark klar til kvartfinalerne. Her var modstanderen Luxembourg, der sensationelt havde besejret Holland i anden runde. Umiddelbart en formssag, men holdene viste sig at være meget lige.
Det blev 3-3 i Luxembourg og siden 2-2 i København. Det betød, at der måtte en tredje kamp til, før Danmark var klar til EM-slutrunden. Den blev spillet på neutral grund i Amsterdam, og her sikrede Danmark sig plads ved EM i Spanien med en 1-0-sejr. Og altså en omgang undren i pressen over at DBU tillod sig at give spillerne gaver, de kunne forære til koner og kærester derhjemme.
Velsignelse uden effekt
Foruden Danmark havde EM-slutrunden deltagelse af værtslandet Spanien samt Sovjetunionen og Ungarn. Turneringsformatet var simpelt – to semifinaler og så en finale samt en kamp om bronzemedaljerne.
Lodtrækningen sendte Danmark til Barcelona til en kamp mod Sovjetunionen i semifinalerne. En ordentlig mundfuld som Kjeld Thorst husker det. Sovjetunionen havde vundet den første udgave af EM i 1960 og havde også OL-guld fra 1956 at prale af.
– Vi spillede jo på Camp Nou i Barcelona. Det var jo en mægtig oplevelse. Men de var for gode, Sovjetunionen. De havde jo ham den verdensberømte målmand, Lev Yashin. Han blev nu ikke sat på de store prøver, griner Thorst, der sammen med holdkammeraterne måtte se sig besejret 3-0.
– Lige før vi skulle ind på banen, kom der ellers en pater og velsignede os. Sådan efter konservativ, katolsk tradition. Det hjalp sgu ikke ret meget.
Nederlaget betød, at Danmark kunne blive i Barcelona, for Camp Nou var også rammen om bronzekampen. Her gjaldt det Ungarn, der i 1950 og 1960’erne var en regulær fodboldstormagt. VM-sølv i 1954 samt OL-guld i 1952, 1964 og 1968 hed ungarernes bedrifter.
– Spillerne fra østbloklandene var jo statsprofessionelle. De var nok officielt kaptajner eller et eller andet, men de spillede jo kun fodbold. Det var altså virkelig gode spillere. Ungarn var et rigtig fint hold. De var teknisk gode og havde et virkelig godt sammenspil. Det var et hold, fortæller Kjeld Thorst.
Trods den klare favoritværdighed til ungarerne lykkedes det Danmark at spille 1-1 i den ordinære spilletid. Men i den forlængede spilletid viste Ungarn klassen, og med to mål sikrede de sig bronzemedaljerne.
Oplevelser som betaling
Mens Ungarn og Sovjetunionen var i Spanien for at jagte EM-medaljer, så ville danskerne også have en oplevelse ud af opholdet.
– Arrangørerne bookede os ind på et hotel uden for Barcelona. De troede jo nok, vi skulle koncentrere os om at spille fodbold. Det skulle vi selvfølgelig også, men vores ledere mente nu, at det var lige lovligt isoleret. Så vi var kun på det hotel til en enkelt overnatning. Så blev der sørget for et stort, ny hotel inde i byen. Ja, vi skulle ud at opleve noget. Det var vores betaling for at være med, fortæller Kjeld Thorst.
Hænderne tilbage i lommen
Efter bronzekampen blev holdet fløjet til Madrid, hvor spillerne overværede finalen mellem Spanien og Sovjetunionen på Santiago Bernabéu.
– Vi klappede lidt af russerne, som jo havde slået os ud, men det skulle vi sgu aldrig have gjort. For vi stod mellem nogle spanske fans, så vi fik hurtigt hænderne i lommen igen. Vi fik nogle sure blikke. De var sgu ikke tilfredse med os, fortæller Kjeld Thorst.
Finalekampen endte med en 2-1-sejr til Spanien, der altså kunne kalde sig europamestre 1964.
Århundredets AaB’er
Slutrunden var et højdepunkt i Kjeld Thorsts karriere, der blandt andet også bød på en tur til Østen som gæstespiller for B1909’s danmarksmestre anno 1964 og en pokaltitel med AaB i 1966.
Som andre danske landsholdsspillere fik han henvendelser fra udenlandske klubber, men han var aldrig for alvor fristet.
Derfor spillede han i AaB karrieren ud. Han opnåede 265 kampe for nordjyderne og scorede 88 mål. Sidstnævnte er fortsat rekord i AaB.
Hans bedrifter, der også inkluderer to sæsoner som cheftræner for Nordjyllands fodboldflagskib, gav ham i 1999 titel af ”Århundredets AaB’er”, valgt af AaB Support Club.
– Ja, det er jeg meget glad for. Det var jo AaB’erne selv, der valgte mig. Det er jeg stolt af. Og så fik jeg fik et sølvfad fra DBU for 26 landskampe, så jeg har fået lidt ud af det, synes jeg, siger Kjeld Thorst.
Fakta – Kjeld Thorst
Født: 13. maj 1940
A-landsholdet: 26 kampe, 8 mål. 7 sejre, 5 uafgjorte, 14 nederlag. 1 kamp som anfører.
Klubber: Ranum IF (1957-1960), AaB (1961-1971).
265 kampe, 88 mål for AaB.
Bedste medspiller: Ole Madsen
”Han er en af dem, man husker. Han kom jo fra HIK. Det var ikke en topklub. Han kunne altså noget. Han spillede på landsholdet, selv om han ikke spillede i den bedste række.” Ole Madsen scorede alle Danmarks seks mål i kampene mod Luxembourg i den sidste kvalifikationsrunde til EM 1964 – 3-3 i Luxembourg, 2-2 i København og 1-0 i omkampen i Amsterdam.
Bedste modspiller: Lev Yashin
Den russiske målmand vandt Ballon d’Or, ”Den gyldne bold”, som årets bedste fodboldspiller i Europa 1963. Med til at vinde EM-guld 1960, OL-guld 1956 og EM-sølv 1964 med Sovjetunionen.
Danmarks trup ved EM 1964
John Amdisen, AGF
Carl Bertelsen, Esbjerg fB
John Danielsen, B 1909
Bent Hansen, B 1903
Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB
Kaj Hansen, BK Frem
Helge Jørgensen, Odense KFUM
Birger Larsen, BK Frem
Ole Madsen, HIK
Erling Nielsen, B 1909
Leif Nielsen, BK Frem
Svend Aage Rask, B 1909
Jørgen Rasmussen, B 1913
Tom Søndergaard, B 93
Ole Sørensen, KB
Kjeld Thorst, AaB
Bent Wolmar, AGF
Kilde: DBU.dk
EM-slutrunden 1964
Danmarks kampe
17. juni Danmark 0-3 Sovjetunionen på Camp Nou i Barcelona, semifinale
0-1: Valery Voronin (18′)
0-2: Viktor Ponedelnik (40′)
0-3: Val Ivanov (88′)
20. juni Danmark 1-3 Ungarn på Camp Nou i Barcelona, bronzekamp
0-1: Ferenc Bene (13′)
1-1: Carl Bertelsen (82′)
1-2: Dezsö Novak, straffespark (107′)
1-3: Dezsö Novak (113′)
Finalen 21. juni Spanien – Sovjetunionen 2-1 på Santiago Bernabéu i Madrid
1-0: Jesús María Pereda (6′)
1-1: Galimzyan Khusainov (8′)
2-1: Marcelino Martínez (107′)
Kilde: DBU.dk og UEFA.com
