Sæsonens hold: Flest fra FCN og Brøndby – Vejle også med
Sæsonens hold i 3F Superligaen er nu blevet offentliggjort. Her er der flere interessante punkter at tage fat på.
3F Superligaen sluttede endegyldigt fredag, da F.C. København slog Randers FC i kampen om en billet til Conference League-kvalifikationen.
Mandag er sæsonens hold nu blevet offentliggjort, og der er her flere interessante ting at tage fat i.
Særligt det faktum, at den danske mester, FC Midtjylland, blot har én spiller på holdet i form af Oliver Sørensen.
Det står i skarp kontrast til Vejle Boldklub, der trods sin endelige placering på niendepladsen befandt sig under nedrykningsstregen i langt størstedelen af sæsonen.
Alligevel har man både fået German Onugkha og Nathan Trott på holdet.
Også F.C. København, der som bekendt har den med afstand dyreste trup i Danmark, har kun fået en enkelt spiller med på holdet. Der er her tale om Kevin Diks.
De resterende pladser på banen bliver fyldt ud af FC Nordsjælland, Brøndby IF og AGF. De to førstenævnte klubber har tre spillere på holdet, mens Aarhus-klubben ‘kun’ har fået Gift Links med.
Bemærkelsesværdigt er det nok, at en af forårets helt store profiler, Yuito Suzuki, ikke har fået plads på holdet.
Se sæsonens hold nedenfor