Jupiler Pro League

Hjulsager sparker Gent i Conference League

Den tidligere Brøndby-spiller sendte søndag KRC Genk ud i kulden og KAA Gent i europæisk fodbold.

KAA Gents Andrew Hjulsager scorer mod KRC Genk i playoffkampen om en plads i Conference League.
Foto: Johan Eyckens/AFP/Ritzau Scanpix

KAA Gent skal en tur i Conference League.

Og det kan de takke danske Andrew Hjulsager for.

Den tidligere Brøndby-spiller stod nemlig for kampens enlige scoring efter 60 minutter, da Gent vandt den europæiske playoffkamp i Jupiler Pro League med 1-0 over KRC Genk.

Dermed indtræder Gent i playoff-spillets anden runde om en plads i Conference League-gruppespillet.

Alt var dog ikke helt positivt for den 29-årige dansker, der 11 minutter efter sin scoring måtte lade sig udskifte med en skade.

Andrew Hjulsager kom til Gent fra KV Oostende i 2021. Han spillede i Brøndby IF indtil 2017, hvor han blev solgt til Celta Vigo.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P