Æresdivisionen

Medie: Feyenoord har holdt møde med dansk cheftræner

Feyenoord er på trænerjagt, da Arne Slot er røget til Liverpool, og angiveligt har den hollandske storklub udset sig en dansk cheftræner.

Sparta Prag-manager Brian Priske under Europa League-kampen mod Liverpool på Anfield.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Feyenoord er på trænerjagt.

Arne Slot har nemlig taget turen til Liverpool, hvor hollænderen skal være Jürgen Klopps arvtager.

Således er trænersædet i den hollandske storklub ledigt, men det holder måske ikke så meget længere.

Angiveligt har klubben nemlig afholdt et møde med en dansk cheftræner, som skulle være spidskandidat til jobbet.

Sparta Prag-manager Brian Priske under Europa League-kampen mod Liverpool på Anfield.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge det hollandske medie Voetbal International har den danske Sparta Prag-træner, Brian Priske, torsdag været til møde med Feyenoords direktør, Dennis te Kloese.

Her har de to parter efter sigende talt ansigt til ansigt om muligheden for at få et samarbejde op at køre.

I Feyenoord tror de meget på Priskes evner som cheftræner, hvor de specielt er begejstrede for, at han allerede har bevist at kunne vinde titler og har en klar spillestil.

Det bliver dog ikke helt let at hente danskeren – han har nemlig nogle kriterier, som skal opfyldes.

Mediet beretter, at Brian Priske vil have sin assistent, Lars Friis, og Christian Clarup, som er ‘head of performance’ i den tjekkiske storklub, med til Holland.

Desuden kommer Feyenoord også til at have et udestående med Sparta Prag, som forlanger flere millioner for danskerne, som alle har kontrakt frem til 2026.

Brian Priske har i sine to år som cheftræner for klubben leveret to tjekkiske mesterskaber og én enkelt tjekkisk pokaltriumf.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P