3F Superligaen

Amerikanere køber sig ind i Lyngby

Købet af en minoritet af aktierne i Superliga-klubben betyder blandt andet, at Lyngby får et sportsligt samarbejde med MLS-klubben Philadelphia Union.

Sævar Magnusson fejrer sine to scoringer mod Viborg FF.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lyngby Boldklub skriver tirsdag middag, at den amerikanske virksomhed Union Sports & Entertainment køber 10 procent af aktierne i Lyngby Boldklub.

Det betyder også, at klubben får et sportsligt samarbejde med MLS-klubben Philadelphia Union, som også er ejet af virksomheden.

MLS-klubben ledes sportsligt af den tyske sportsdirektør Ernst Tanner. Og han bliver den nærmeste sparringspartner for den sportslige ledelse i Lyngby, står der i pressemeddelelsen.

Det er investorgruppen Friends of Lyngby, som står bag salget af minoriteten, og de tilføjer i pressemeddelelsen og lægger vægt på, at de fortsat har nøglerne til klubben.

Friends of Lyngby skriver, at de de seneste seks måneder løbende har overvejet, hvordan fodboldmæssig knowhow og adgang til kapital bedst kunne sikres.

– Klubben får et internationalt løft på det sportslige område samt en succesfuld fodboldorganisation som medinvestor, skriver de.

Fodboldklubben Philadelphia Union er grundlagt i 2008, og de har, skriver Lyngby i pressemeddelelsen, talentudvikling som et nøgleparameter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P