Bundesligaen

Gigantisches Drama! Kæmpe comeback redder Bochum

Bochum tabte den første kamp 0-3, da Düsseldorf var på besøg. Dermed så det ud til at være på plads, at Düsseldorf ville erstatte Bochum i Bundesligaen – men så fandt et vanvidscomeback sted, og det hele blev afgjort fra de 11 meter.

Bochum- og Düsseldorf-fansene sørgede for en ordentlig kulisse.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

De fleste havde nok afskrevet Bochum, efter Düsseldorf vandt den første af de to opgør i det tyske ‘relegationsspiele’ med 0-3.

Men mandag aften var Bochum-spillerne på noget af en mission, da de vendte 0-3 til 3-3 i det 70. minut. Først havde Philipp Hofmann gjort sig til dobbeltmålscorer og sidenhen scorede Kevin Stoger det udlignende mål fra 11 meter-pletten.

Dermed var der komplet lighed i det skæbnesvangre opgør med 20 minutter tilbage. Med andre ord var det 20 minutter, der kunne afgøre, hvem der spiller i Bundesligaen i næste sæson.

Men ingen af de to mandskaber formåede at score på de resterende 20 minutter, og dermed fortsatte dramaet ind i den forlængede spilletid.

Heller ikke i den forlængede spilletid kunne de to nervøse tyske mandskaber finde netmaskerne og afgøre det altafgørende opgør.

Dermed nåede nervøsiteten nye niveauer, da det efter 120 minutters spil stod klart, at fremtidens Bundesliga-hold skulle findes ved straffesparkskonkurrence.

Her fortsatte evighedskampen, da begge mandskaber konverterede fire ud af fem spark til mål, og det dermed skulle afgøres i ekstra spark.

Endelig var det så langt om længe comeback-kongerne fra Bochum, der vandt med 6-5 i straffesparkskonkurrencen.

Dermed tager klubben endnu en sæson i den tyske Bundesliga, mens Düsseldorf kan være aldeles skuffede over at have misset en kæmpe chance for oprykning.

Stor ros til Bo Henriksen: Han har genoplivet Mainz

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P