Premier League

Tallene støtter Ten Hag: United har flest skader

Manchester United er det Premier League-hold som har flest skader i den netop overståede sæson.

Erik ten Hag før Manchester Uniteds kamp imod Chelsea.
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Erik ten Hag har flere gange peget på klubbens skadesliste.

Manchester United har haft en forfærdelig sæson, men ifølge den hollandske træner har der været grunde til det. Blandt andet skader.

Og nu møder den pressede træners argument opbakning.

BBC har lavet en opgørelse som viser, at Erik ten Hag og United flere gange end andre Premier League-klubber har haft skadesforløb, hvor en spiller har misset flere end én kamp.

Det er sket hele 45 gange ifølge mediet. Det er to gange mere end Chelsea på andenpladsen.

London-klubben har også haft en rædderlig sæson – som der dog blev rettet lidt op på til sidst. Men det hjalp altså ikke Mauricio Pochettino til den afsluttende MUS-samtale – hvis han altså brugte argumentet med skader.

Argentineren blev fyret tirsdag aften.

De engelske mestre Manchester City har haft 26 af den slags skadesforløb, mens Arsenal, som sluttede på andenpladsen har haft 23.

Det er næst-færrest i Premier League. Fulham er det mandskab med færrest. De har været ramt 22 gange.

BBC’s analyse viser meget interessant, at det totale antal af skader er steget med 11 procent i forhold til sæsonen før. Den sæson blev afbrudt midtvejs på grund af VM-slutrunden i Qatar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P