3F Superligaen

SIF-fans med smuk hyldest til Simon Jakobsens afskedskamp

Simon Jakobsen spiller fredag aften karrierens sidste kamp, når Hobro IK møder Sønderjyske i NordicBet Ligaen. Og det bliver med fans af både Hobro, Sønderjyske og Silkeborg IF på lægterne.

Foto: Hobro IK / Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Nok har Simon Jakobsen spillet de sidste fire sæsoner i Hobro IK, men han er på ingen måde glemt i barndomsklubben Silkeborg IF.

Det kommer til udtryk fredag aften, hvor Jakobsen spiller karrierens sidste kamp, når Hobro IK møder Sønderjyske i Nordic Bet Ligaen.

Og det bliver med flere rødblusede Silkeborg-fans på lægterne i Hobro. For i Silkeborgs officielle fanklub, SIFosis, vil man også være med til at hylde Simon Jakobsen.

Fangrupperingen har sendt en bus afsted til Hobro, hvor der forventes at over 40 SIF-fans vil være at finde på DS Arena fredag aften.

Og det er der en god grund til.

– Det er jo fordi, at han gennem hele hans professionelle karriere, hellere har ville være en god kammerat end en god spiller, fortæller formanden i SIFosis, Helle Andersen, til campo.dk.

Superligakampen mellem Silkeborg IF og Brøndby IF på Jysk Park i Silkeborg mandag den 20. maj 2024
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Hun er selv at finde på DS Arena fredag aften, hvor Hobro IK har givet lov dem lov til at stå i de rød-hvide Silkeborg-farver.

– Jeg har været i kontakt med dem oppe i Hobro, og vi har fået lov til at komme i komme i SIF-tøj, og vi må have flag med. Vi kommer til at stå i sektionen midt på langsiden, fortæller formanden, som også har en lille overraskelse med i ærmet til fredagens kamp.

Stolt Simon Jakobsen

Simon Jakobsen nåede 221 kampe i Silkeborg IF, inden han i 2020 skiftede til Hobro IK. Og den 33-årige forsvarsspiller hørte første gang om SIF-fansenes initiativ for nogle dage siden.

– Jeg har hørt om det ad et par omgange. Først var det min træner, Martin Thomsen, og holdkammerat Emil Søgaard, som også er tidligere SIF’er, som kom til mig og spurgte, om jeg havde set SIFosis initiativ. Og det havde jeg overhovedet ikke, fortæller Jakobsen til campo.dk, og fortsætter:

Simon Jakobsen indstiller karrieren.
Foto: Hobro IK

– Så har jeg fulgt lidt med, og turde ikke rigtig tro på, at det blev til noget, men da jeg i går (torsdag, red.) så, at det gjorde det, og også hørte, at der er godt med mennesker i bussen. Ja, det er fuldstændig overvældende og noget jeg på ingen måde havde turde tro på skulle ske. Det betyder helt vildt for meget, lyder det for den tidligere SIF-pokalfighter.

Jakobsen annoncerede sit karrierestop i slutningen af april. Tilkendegivelserne er strømmet ind, og både en Silkeborg-fansenes initiativ og de mange fine beskeder, har været overvældende for forsvarsspilleren.

– Det gør mig megastolt, at selvom det er fire og et halvt år siden, jeg skiftede fra Silkeborg, at jeg så stadig har efterladt sådan et aftryk, at en stor gruppe af fans har lyst til at komme op og støtte mig og sige tillykke med karrieren. Det er vanvittigt stort og det gør mig helt vildt stolt.

– Generelt den kærlighed jeg har oplevet i den seneste måneds tid har været vanvittig og helt vildt fed. Det gør mig bare stolt over det aftryk, jeg har sat i en fodboldverden, som jo ofte er mere kendetegnet som kold, kynisk og egoistisk. Ja, det gør mig bare helt vildt stolt, at jeg er så vellidt blandt mange.

Selvom Jakobsen er startet ude de seneste kampe for Hobro IK, så kommer SIF-fansene ikke til at køre forgæves, røber Jakobsen.

– Nu kan jeg jo så afsløre, at jeg får lov at starte inde i aften (fredag, red.), og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg har ikke forberedt noget særligt, jeg glæder mig bare helt vildt. Det bliver stort at min familie er med, og der ser ud til at komme rigtig mange fra Hobro på lægterne og selvfølgelig også bussen fra Silkeborg.

– Så jeg prøver at lade være med at tænke så meget over det og bare nyde det. Suge det hele ind, og så kan det være, at jeg ikke kan huske så meget, når jeg lægger hoved på puden i aften, slutter Simon Jakobsen.

Officielt: Hobro vinker farvel til tre spillere

Simon Jakobsen spiller sin kamp nummer 106 for Hobro fredag aften. Kampen starter klokken 19 og kan ses på Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P