3F Superligaen

Røde lamper: ALT udsolgt til guldkamp

Brøndby IF satte ekstra billetter til deres guldkamp mod AGF på søndag. De er også blevet revet væk.

Brøndby IF's fans under Superligakampen mod FC Nordsjælland på Brøndby Stadion.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der venter spillerne en massiv gul bølge, når de træder ind på Brøndby Stadion søndag eftermiddag.

Og så bliver der en lille hvid plet med AGF-fans.

Brøndby skriver på X, at alle billetterne nu er udsolgt. Tirsdag skrev de, at der var sat ekstra billetter til salg til kampen.

Det var faktisk takket være modstanderen AGF, at 1.000 flere Brøndby-fans kan få plads på stadion. Nogle af aarhusianernes fans er blevet flyttet.

Det har frigivet de ekstra pladser, som altså nu også er udsolgt.

Hvis Brøndby vinder mod AGF er de danske mestre – medmindre FC Midtjylland vinder deres kamp med otte mål mere end Brøndby gør.

Massiv efterspørgsel: Brøndby klar med ekstra billetter

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P