Premier League

Hvad nu hvis City glider? Premier League har to planer klar

Der er pyntet op til mesterskabsfest to steder, men der er som bekendt kun et hold, der bliver kåret. Engelsk avis forklarer, hvordan det foregår.

Gabriel Jesus Arsenal Martin Ødegaard mål duo
Foto: Images via Reuters/Paul Childs

Gallagher-brødrene og andre med hang til Manchester City går muligvis og forbereder sig til endnu et pokalløft. Definitely Maybe.

Men så længe bolden er rund, kan alt som bekendt ske. Og i London går der Arsenal-fans rundt og tripper. For der er jo den mulighed, at Manchester City jokker i spinaten. Some might say.

Og så kan det være på Emirates, der skal være et pokalløft. Men hvordan løser Premier League-arrangørerne lige den.

Den engelske avis The Telegraph skriver, at Premier League har to identiske trofæer. I dag står det ene på Etihad i Manchester, mens det andet står på Emirates i London.

Så hvis nu, Manchester City smider point, og Arsenal vinder deres kamp, kan Martin Ødegaard få lov at løfte trofæet.

Der er også identiske podier og pyroteknik på begge stadions. Så der er altså ingen, som bliver snydt, hvis der skulle ske en stor overraskelse i Premier League først på aftenen. Don’t look back in anger.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P